Så fik vi lukket endnu et kapitel for Æ’ PINS’ i Gram, og vi kan endnu en gang se tilbage på en skøn og veloverstået pinse, som igen i år har bidraget med liv og glade minder for både store og små.

Vi vil gerne sige en KÆMPE TAK til alle, der har bidraget til, at Æ’ PINS’ i Gram igen i år er blevet en succes. Uanset om I har været frivillige, gæster eller sponsorer, så har I alle været med til at gøre en forskel. Uden jer ville der ikke være nogen Æ’ PINS’ i Gram. ❤️

Vi kunne her til aften fremlægge et ualmindeligt flot overskud på 160.483,78 kr., som vi snart kan sende i retning af de fire foreninger, der står bag Æ’ PINS’ i Gram:

• Gram Gymnastik- og Idrætsforening
• Gram Idrætsforening
• DDS Gram Hvaler
• Gram Frivillige Brandværn

Men en særlig tak skal lyde til de udvalgsmedlemmer, vi i år skal sige farvel til:
Mette Skødt-Elneff, Jette Sølbek-Severin, Søren Munk og Viktor Rask Nielsen.


Mette Skødt-Elneff
Mette, du har været med ad to omgange, senest i en periode på seks år. Du var med til at holde pinsen i gang, da corona lagde verden stille. Du har været med til at flytte pinsen fra den gamle plads og ned på Gram Slot, og sidst, men ikke mindst, har du været med til at samle hele pinsen op igen, da den for bare få år siden hang i en meget tynd tråd.

Jeg tror vist godt, vi kan tillade os at sige, at du har været med hele vejen rundt.

Din viden og erfaring er enorm, og vi håber, at vi har fået skrevet det hele ned. Men da du er indbegrebet af fællesskab og sammenhold, ved vi, at vi altid vil kunne række ud til dig, hvis noget er smuttet, for du står altid klar til at hjælpe.

Du er hende, der træder til, når lokummet brænder. Du har overblikket og skaber ro, når der er allermest brug for det, og så er du den, der sørger for, at vi alle når i mål sammen.

Du spreder smil og godt humør omkring dig og minder os om, hvor vigtigt det er, at der også er plads til grin og gode stunder. For fællesskabet handler ikke kun om det, vi løfter sammen, men også om glæden ved at gøre det. ❤️

Du træder ud af udvalget, men siger heldigvis ikke farvel. Du vil gerne være med til at tage en vagt eller to til næste år, og mon ikke vi ender med at have et spørgsmål eller to inden da? 😊


Jette Sølbek-Severin
Jette, du har været med i to år. Du er en af dem, der har været med til at samle det hele op og forme Æ’ PINS’ i Gram til det, det er i dag.
Du er hende med de 1.000 fede idéer. Du har en helt særlig evne til at tage fat og lægge både hjerte, energi og engagement i alt, hvad du gør. Du giver dig altid fuldt ud, og man mærker tydeligt, hvor meget fællesskabet betyder for dig. ❤️
Du opmuntrer og hepper, når andre er kørt flade. Du skaber styring og struktur. Du er den, der går forrest, og så er du hende, der får tingene til at ske.
Du har en fed energi og et fantastisk humør, som bare smitter.
Du træder ud af udvalget, men heldigvis siger du ikke farvel til pinsen, da du stadig ønsker at hjælpe til med de mere praktiske opgaver i forbindelse med afviklingen af Æ’ PINS’ i Gram, og det er vi enormt glade for. ❤️


Søren Munk og Viktor Rask Nielsen
I har begge været med i én sæson, men på den korte tid har I hver især bidraget med både tid, engagement og en stor indsats for at få årets pinse til at lykkes.


Tusind tak for jeres indsats og for den tid og energi, I har lagt i Æ’ PINS’ i Gram.

Det har været en fornøjelse at arbejde sammen med jer.
I har alle været med til at gøre en forskel for foreningerne og Gram, og det er vi oprigtigt taknemmelige for. ❤️


Når nogen træder ud, træder nye ind, og det glæder os at byde velkommen til:

• Thomas Vedsted
• Jan Søndergaard Pedersen
• Nanna Hausmann Asmussen

Vi kan nu præsentere udvalget for Æ’ PINS’ i Gram 2027 🎉

GIF-repræsentanter:
• Mathias Gram
• Thomas Vedsted

GGI-repræsentanter:
• Carina Nissen
• Nanna Hausmann Asmussen

DDS Gram Hvaler-repræsentanter:
• Søren Toft Dureston
• Jan Søndergaard Pedersen

GfB-repræsentanter:
• Carsten Pedersen
• Johannes Latter

Øvrige-repræsentanter:
• Brian Nielsen

Vi glæder os til at sætte gang i Æ’ PINS’ i Gram 2027! 🎉”

Del opslaget

Hjælp os med at sprede budskabet

Synes du dette indlæg er værd at dele? Send det videre til andre via Facebook – eller besøg vores Instagram.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *